Rekruttering

En rekruttering skal først og fremmest sikre sammenhæng mellem virksomhedens behov og kandidatens kompetencer. Men det er langt fra det hele. For at kunne finde den bedste til jobbet har du brug for at kunne tiltrække et bredt felt af kandidater. Og når du skal vælge den rette blandt et stærkt felt skal du også se på de personlige egenskaber og holde dem op mod virksomhedens kultur og værdier. Rekrutteringen af den rette kan gøre en positiv forskel for både for bundlinje og arbejdsglæde.

En rekruttering er en investering, og hvis det skal gøres ordentligt, er det samtidig en tids- og ressourcekrævende proces. Derfor kan det give god mening at overlade opgaven til en rutineret samarbejdspartner, som har både processer, prioriteter og metoder på plads til at sikre virksomheden den helt rigtige kandidat. Og sikre kandidaten det helt rigtige job.

Hos POULSEN har vi fokus på helheden og blik for detaljerne. Vi skaber værdi for vores kunder, både private og offentlige, fordi vi altid gør vores forarbejde ordentligt og udfordrer og undersøger det specifikke mål med en given ansættelse. Vi sikrer virksomheden et stærkt kandidatfelt, og vi hjælper med at finde den helt rette til sidst. Og det gør vi med en træfsikkerhed på 97 %.