Medarbejdere med fornyet styrke er gode ambassadører

22. november 2023

Af Charlotte Risskov Kræfting

Danmark er ramt af teknisk recession. Mange virksomheder er på forkant og har outplacement som en del af sin personalepolitik.

To kvartaler i træk med negativ vækst betyder formelt, at Danmark er ramt af teknisk recession. Dermed går landet ind i mere usikre tider.

Det gælder også jobmarkedet og virksomhedernes økonomi.

Mange virksomheder er på forkant med situationen og har outplacement som en del af sin personalepolitik. Det skaber tryghed i turbulente perioder med potentielle afskedigelser og er et stærkt signal til både afgående, blivende og kommende medarbejdere. En virksomhed, der udviser social ansvarlighed, oplever et forbedret image internt og eksternt. Dermed bliver det en konkurrencefordel i det lange løb.

Efter en afskedigelse ønsker mange arbejdsgivere at give deres opsagte medarbejdere bedre muligheder for at komme godt videre, og her kan et outplacement-forløb gøre en forskel.

En afskedigelse er aldrig en rar oplevelse, men hvis det bliver gjort ordentligt og med gensidig respekt kan oplevelsen blive mindre ubehagelig for begge parter. I bedste fald får virksomheden en god ambassadør, og medarbejderen får en god start på et nyt arbejdsliv.

Opsagte medarbejdere kan ranke ryggen
Omstruktureringer, fusioner og virksomhedsopkøb er blevet en del af hverdagen i mange organisationer og virksomheder. Det kan give en utryghed blandt medarbejderne, som kan føle usikkerhed i ansættelsen.

Derfor er det udtryk for god etik og social ansvarlighed at lade outplacement indgå som en del af virksomhedens personalepolitik.

De medarbejdere, der måtte blive opsagt, oplever støtte, får fornyet motivation og får mulighed for at arbejde målrettet mod at komme i et nyt, godt job.

Kompetenceafklaring skaber et fundament
Outplacement handler om meget mere end at skrive ansøgninger og søge job. I første omgang drejer det sig om kompetenceafklaring. Hvad kan og vil jeg? Og hvilke resultater har jeg været med til at skabe tidligere? Der skal skabes et solidt fundament til at bygge videre på.

Undervejs er der plads til at give udtryk for frustrationer og negative reaktioner over afskedigelsen. For det er ikke unaturligt at blive ramt på sit selvværd eller opleve lavere selvtillid i en periode.

Både indviduelle forløb og kurser for hold
Når det gælder outplacement, fungerer POULSEN som den neutrale aktør, der hjælper med værktøjer til at komme videre - både praktiske og mentale redskaber. Vi tilbyder professionel rådgivning og individuel sparring til opsagte medarbejdere, som derved bliver mere afklaret om, hvad de kan og vil.

De opsagte medarbejdere kan gennemgå både kognitive test samt personlighedsprofil med grundig feedback som et led i afklaringsprocessen.

Vi gennemgår CV, giver sparring og hjælper med forberedelse til jobinterview. Ligeledes hjælper vi den enkelte med at kortlægge og aktivere sit netværk, styrke sin digitale tilstedeværelse og skærpe sin profil på LinkedIn, da mange kandidater skaber jobmuligheder derigennem.

Vi kører ikke kun individuelle forløb, men også kurser for hold på op til 12 medarbejdere, som for eksempel kan være relevant i forbindelse med lukninger af afdelinger eller virksomheder.

Både individuelle forløb og holdkurser afvikles på både dansk og engelsk efter behov. Ethvert outplacement-forløb aftales ud fra den aktuelle situation.

 

Læs mere om hvordan POULSEN arbejder med outplacement her.

Hvis du har brug for en snak om, hvordan din virksomhed griber outplacement an, eller du har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller 7539 3431.